LAR - Lokal Afledning af Regnvand

Det er ikke til at komme udenom – Regnvandet. Og dermed heller ikke, at kommunerne stiller nye krav til afledning af regnvand for at undgå belastning på kloaksystemerne. Derfor skal du se på, hvad der kan være den rigtige løsning på dine arealer. For både størrelse, brug og udformning er bestemmende for den rigtige fremgangsmåde. Tit også med en kombination af forskellige former for afledning, men alt det kan vi hjælpe dig med, så dine løsninger bliver optimale.

 Mere end 50 års erfaring med jord og kloak

 Opdaterede med nyeste krav og teknologiske muligheder

 Specialtilpasset rådgivning og udførelse af autoriseret kloakmester

Vi lytter til dine ønsker

Årelang erfaring forpligter. Vi har prøvet de fleste udfordringer og tager udgangspunkt i din tilfredshed. Kontakt os for en snak eller et uforpligtende tilbud.

Skriv til os eller ring på
 +45 48 24 15 99
WEB-LAR-2-WS_Brejner
WEB-LAR-2-WS_Brejner

Slut med bekymringer om regnvand

  • Stor erfaring med alle former for regnvandsafledning, opsamling og udførelse
  • Vi tager udgangspunkt i dine arealer, behov, omfang og jordbund
  • Tidssvarende løsninger for afledning, opsamling og brug af regnvand

Klimaændringerne medfører hyppige og kraftigere regnmængder, hvilket giver oversvømmelser i kældre og på udearealer. LAR løsninger kan være med til at mindske dette. I stedet for at lave dyre udvidelser af kloaksystemet er det nemlig lettere at sørge for at forsinke, fordampe, nedsive eller genanvende regnvandet der, hvor det falder.

Fremtidens regnvandsløsning

LAR står for Lokal Afledning af Regnvand og dækker over en håndtering, hvor man går fra lukkede rørsystemer til forskellige teknikker til lokal afledning, som primært er baseret på forsinkelse og nedsivning. Her er netop forskellige teknikker det centrale. For optimale løsninger vil ofte inkludere forskellige tiltag.

Der findes en række forskellige LAR løsninger blandt andet nedsivning, faskiner, regnbede, græsplæner eller grøftekanter. Og hvad der er det rigtige er afhængig af områdets karakteristika, brug og størrelse.

Fordampning

Fordampning via grønne tage, der kan akkumulere og forsinke vandet er en af løsningerne, men det er sjældent noget, der kan stå alene. I Danmark, med sit omskiftelige klima, foregår fordampning nemlig for langsomt til, at det kan bruges som en måde at komme af med vandet på. Grønne tage kan dog forsinke regnvandet og fordamper op til 50 procent af nedbøren fra tagfladen. Derfor vil fordampning typisk skulle suppleres med andre løsninger som eksempelvis forskellige former for nedsivning.

Faskiner

Faskiner er ofte en nem og billig løsning, når det kommer til smattede udeområder, hvor jorden ikke er i stand til at optage de stigende regnmængder. Det er et midlertidigt vanddepot, der er bygget som en kasse eller hulrum i jorden i plastik eller fyldt med sten, som eksempelvis modtager vandet fra nedløbsrør. Man kan sige, at det er en mindre udgave af et regnvandsbassin. Faskinen opsamler regnvand, blandt andet fra taget, og lader det langsomt sive ned til jordbunden. På den måde belastes renseanlæg, pumpestationer og andre dele af kloaksystemet mindre. Samtidig forbedres det lokale miljø i åer, vandløb og grundvand, ligesom det hindrer smattede haver og oversvømmelser.

Så det giver god mening at overveje en faskine. 

Læs mere om faskiner her

Bassiner

Er mængden af vand for stor til at mindre løsninger kan etableres, er et decideret regnvandsbassin også en mulighed. Men her skal kommunen som oftest give tilladelse, samtidig kan du i mange tilfælde, når du separerer regnvand fra spildevand få dit tilskud tilbage idet de fleste hartilbagebetalingsordninger. Regnvandsbassiner står også for løbende nedsivning samt fordampning, men kræver større arealer og giver derfor også mest mening, hvis det areal, hvor regnvandet skal ledes væk fra er af større dimensioner.

Regnbede

Et regnbed er en lille beplantet lavning i haven, hvor regnvand fra tage og belægninger opsamles og langsomt nedsiver i jorden. Når man etablerer et regnbed kan man sørge for at give det en udformning, der bidrager til et flot eksteriør, ligesom der kan sås beplantning ovenpå. Dermed kan et regnbed være en billig og flot løsning, som samtidig er fleksibel, da man har mulighed for at lege med udformningen. Det er dog vigtigt, at der foretages beregninger på dimensionerne og placeringen af regnbedet, for at det fungerer, som det skal.

Nedsivning

En rigtig god og økonomisk overskuelig installation, der kan forhindre smattede haver og oversvømmelser og samtidig forbedre det lokale miljø i åer, vandløb og grundvand er faskinen. Det er et hulrum, som opsamler regnvandet fra tage og belægninger, hvorefter det langsomt nedsiver i jorden. Det fungerer altså som et midlertidigt vanddepot eller regnvandsbassin, og er bygget som en kasse eller hulrum i jorden i plastik eller fyldt med sten.

Vil du læse mere om, hvordan du undgår oversvømmede kældre, er en højvandslukker også en helt essentiel tilføjelse. 

Render

Render, naturlige lavninger i terrænet eller gravede render er ikke steder, hvor vandet opsamles. I stedet bruges de til at transportere regnvandet væk fra de områder, hvor det ikke er muligt at fordampe eller nedsive og hen til opsamlingssteder, hvor nedsivning er mulig. Det kan eksempelvis være bassiner, regnbede, faskiner eller andet. 

Regnvandsanlæg

Vand er en udgift, og regnvand er af en betydelig kvalitet, der egner sig utrolig godt til både toilet og tøjvask, fordi det er blødt vand, som ikke indeholder kalk og samtidig er rent for kemikalier og tungmetaller. Det betyder, at regnvandsanlæg er en god mulighed at overveje. Her slipper du for at lede regnvandet væk, men kan i stedet bruge vandet samtidig med, at du får en besparelse på vandregningen. 

Dette giver særlig mening ved nybyg og nyetablering af fundamenter og kloakering, hvor det er en simpel løsning at etablere regnvandsopsamling, der føres videre til toilet og vaskemaskine. På eksisterende huse kræver det lidt mere, men er stadig en løsning, der kan betale sig at overveje på længere sigt. Læs mere her om Regnvandsanlæg (link)